Forfatter: Lotte Lund

Jeg er uddannet journalist og har boet i Hornbæk siden 2001. Jeg elsker Hornbæk og skriver løbende på bloggen om livet i den lille by på Sjællands nordkyst. Til hverdag driver jeg Lotte Lund Media Lab - Hornbæks lille, men effektive mediehus, som leverer journalistik, strategisk kommunikations- og pressearbejde til virksomheder. Ring eller skriv gerne, hvis du vil høre mere om, hvordan du eller din virksomhed får en skarpere offentlig profil.
Læs mere
Peter Grønholt og Irene Brun er to af nøglepersonerne bag Hornbæk Skoles frivillige madordning. Foto Lotte Lund

Frivillige står atter klar på Hornbæk Skole til at dele skolemad ud

Sommerferien 2025 lakker mod enden. Til gengæld lokker et nyt skoleår. Og som altid er skolemad en vigtig del af skoledagen. På Hornbæk Skole kører den frivillige madordning videre med lækre sandwiches, supper og varme retter fra Det Luc’s. Allerede nu kan forældre gå ind og bestille mad i app’en skolemad eller fra hjemmesiden skolemad.dk til den kommende skoleuge.