Lotte Lund har rejst nok i sit liv til at vide, at man ikke nødvendigvis behøver at rejse til den anden ende af verden for at få en dejlig rejseoplevelse. Men behøver heller ikke nødvendigvis at være væk i mange uger. Det fik hun bekræftet, da hun og familien overnattede på Hornbækhus…
At rejse er at leve. Vi kender alle H.C. Andersens ordsprog, men hvad det, der får os til at føle, at vi ”lever”, når vi rejser? For mig er det sceneskiftet. At flytte ind i en anden ramme, en anden virkelighed med plads til inspiration, udfordringer, nye tanker og det at ”give slip” for en stund. Jeg har rejst nok i mit liv til at vide, at man ikke nødvendigvis behøver at rejse til den anden ende af verden for at få en dejlig rejseoplevelse. Men behøver heller ikke nødvendigvis at være væk i mange uger.
Det er en dejlig erkendelse at nå til. Det kræver nok en vis alder at finde ud af, at man – jeg – er så heldig at bo i det land, i den by, hvor græsset er grønnest. For mit vedkommende taler vi om landet Danmark og byen Hornbæk.
Denne weekend fik jeg igen bekræftet, at en rejse kan være bare en cykeltur væk. Hotellerne i Hornbæk er åbnet op for gæster, og lørdag eftermiddag var min familie og jeg inviteret til at overnatte på Hornbækhus, det smukke badehotel på Skovvej i hjertet at Hornbæk. Rejsen tog fem minutter, og min ladcykel kunne transportere hele familiens bagage. Min nærmeste familie har tre medlemmer, min mand, en aktiv pensionist, vores teenagedatter og undertegnede, der aldersmæssigt ligger midt imellem de to andre.
Hornbækhus har huset sommergæster og kursister siden det blev opført i 1904-1905 som Dahlerups Pensionat og senere omdøbt til sit nuværende navn. I 1970 dannede Hornbækhus rammen om et nyt koncept: Slankeferie. Det gør det gudskelov ikke længere!! I 1978 overtog Danida hotellet og brugte det som kursuscenter for Udenrigsministeriet. I 2004 blev stedet opkøbt af ejendomsmatadoren Gunner Ruben. Han var omkring årtusindeskiftet en af Danmarks rigeste mænd, men satte stort set alt til under finanskrisen. I 2015 solgte Ruben Hornbækhus og Villa Strand på Kystvej til de nuværende ejere, Sus og Lennart Lajboschitz, som har ladet begge hoteller renovere, så alt nu er nyt og indrettet med personlighed og omhu af designfirmaet EEN.
Det var i dette nye Hornbækhus, som åbnede i 2018, vi lørdag kl. 14 tjekkede ind. Hornbækhus har ingen reception i traditionel forstand. Står der ikke nogen klar til at tage imod i lobbyen, dukker der hurtigt et medlem af personalet frem og byder velkommen. Ellers må man jo bevæge sig lidt længere ind i hotellet og spørge sig for. Kender man lidt til Sus og Lennart Lajboschitz’ filosofi, så er det ikke tilfældigt. De ønsker, at gæsterne skal søge kontakt med andre og skabe sociale relationer.
Lige nu er denne tilgang til at drive hotel selvfølgelig udfordret på grund af corona-restriktionerne. Og det er vigtigt at understrege, at Hornbækhus hele tiden sørger for at passe på gæsterne og følger myndighedernes anbefalinger til punkt og prikke. Aktuelt (start maj 2021) betyder det, at man skal bære mundbind, når man bevæger sig rundt i hotellet, og når man står op. Mundbindet kan tages af, når man sidder ned. For et år siden, ville det nok have været akavet, men nu føles det helt naturligt – både for gæsterne og personalet.
Vores værelser lå på anden sal. De voksne tog det store med udsigt over Hornbæk og Hornbæk Sø. Teenageren fik værelset med udsigt til havet og Sverige.
Min mand og jeg forsøgte at sætte ord på, hvordan vi oplevede hotellet.
”Det er som at komme ”hjem”. Ikke som de rædselsfulde moderne ”opbevarings-hoteller”,” lød kommentaren fra min mand. Han var solgt allerede, da vi udleveret en god gammeldags nøgle til værelset.
Mens sollyset væltede ind gennem værelsets sprossede vinduer, blev vi enige om, at stilen med sine finurlige detaljer, renoverede møbler og blomstrede tapeter med det samme får en til at føle sig som en del af et moderne badehotel, der inviterer til nærvær og hyggestunder.
Efter at have pakket ud gik familien ned i pejsestuen og fik en kop kaffe og dagens kage, en lækker hjemmebagt mazarinkage med friske brombær. Det var stadig for køligt til at sidde i hotellets parklignende have, men det var fint for os at sidde i de smukke sofaarrangementer og kigge ud, men vi drømte om de store fester, vi gerne vil holde her.
Før indtjekningen havde vi gået en meget lang tur i Hornbæks smukke plantage og langs stranden. Så vi fandt, at vi godt kunne tillade os at gå op og for en gangs skyld snuppe en lille eftermiddagslur.
Ved 18.30-tiden klædte vi om og gik ned til fællesspisningen. Man skal nemlig komme kl. 18.40, så alle er klar til at spise kl. 19. Fællesspisningen er er Hornbækhus’ signatur. Før corona blev aftensmaden fadserveret på langborde, hvor gæster på kryds og tværs sad ved siden af hinanden og delte et måltid. Alle hjalp alle med at få maden serveret. Det koncept kan naturligvis ikke lade sig gøre, før det igen er corona-sikkert og myndighederne giver deres tilladelse. Så som de øvrige gæster sad vores lille familie sammen ved vores eget bord, og de øvrige gæster, som i øvrigt var i alle aldre, sad i deres ”bobler” ved selvstændige borde. Og det var glædeligt at se, at der var fyldt op ved alle borde. Ja, selv på første salv var der blevet dækket op. Der blev hygget og grinet. Vi havde ikke været ude at spise i over et år, så det var i selv velgørende at høre andre menneskers summen og glade latter.
Det er tydeligt, at danskerne står på spring for at komme ud og se andre mennesker og få nogle oplevelser. Jeg tror, Hornbæk – og Hornbækhus med – bliver væltet til sommer. Så et godt råd herfra: Selv om sæsonen kun er startet, er det vigtigt at bestille bord i god tid, for pladserne ryger lynhurtigt.
Hornbækhus’ køkken laver sæsonbetonet mad uden dogmer. Dagens menu skifter hver dag. Vi fik stegt kalvetykstegsfilet med bagt aubergine i pesto, tomat fritata og marineret frillice salat. Vi kunne alle kun rose maden. Teenageren gik så vidt som til at overveje, om det var en mulig hovedret til hendes kommende konfirmation!
Oven på det mættende måltid havde vi ikke plads til dessert. Men vi aftalte med personalet at komme tilbage kl. 21, efter en lille aftentur rundt i ”Hornbæk by night”. Vi skulle lige tjekke Det Fedtede Hjørne, som lige var åbnet. Aftenen sluttede af med hjemmelavet æblekage og urtete i pejsestuen, hvor der var blevet tændt op i pejsen.
Dagen sluttede med, at vi gik op på vores respektive værelser, mætte og glade. Vi sov som sten til næste morgen, hvor en lækker morgenmad ventede på os i restauranten. I vores familie gør vi meget ud af morgenmaden hver dag. Så det er meget sjældent, at hotelmorgenmad får os op at ringe. For teenageren, som af uransagelige grunde ikke spiser brød, var der ikke så meget at komme efter. Men fra forældrene var der kun ros at hente. For første gang fik vi et perfekt blødkogt æg serveret på et hotel. Brødet og croissanterne var hjemmebagte. På morgenmadstallerknen var der ost, pølse, grapefrugt og pålægschokolade. Og der kom et lille glas med syltetøj. Vi fik bragt en stempelkande med kaffe og kunne selv hente juice.
Mens vi nød den sidste stund af vores lille ”staycation”, sad vi endnu en gang og flød ud over, hvor heldigt vi var, at vi havde slået os ned i netop Hornbæk. Gamle rejseminder dukkede op. Min mand og jeg var, da jeg boede og arbejdede i USA i starten af årtusindet, en gang på ferie på Martha’s Vineyard, en lille ø, der ligger ud for Massachussetts’ kyst, syd for Cape Cod. Øen er kendt for blandt andet sine hvide sandstrande og smukke, naturlige omgivelser. En aften på øen sad vi i en bar i marinaen og smalltalkede. Pludselig gik det op for os, hvorfor vi elskede og følte os hjemme på øen. Den mindede os om Hornbæk.
Så hvor er det dejligt at tænke på, at der nu ligger en skøn sommer i Hornbæk og venter forude. Med en verden, hvor pandemien stadig hærger i mange lande, er Hornbæk det sted i verden, hvor jeg skal nyde livet og de lyse nætter. Her er græsset grønnest og alt inden for cykelafstand.
Inden jeg gik i gang med at skrive, spurgte jeg teenageren, hvad hun synes, jeg skulle skrive om opholdet.
”Det var skønt,” lød det kort.
”Ikke andet?” spurgte jeg.
”Næh,” lød det næste korte svar.
Tak til Hornbækhus for invitation til at overnatte og inspirere til denne blog.
Læs mere om Hornbækhus, fællesspisning, aktiviteter m.m. på www.hornbaekhus.com
Hornbæk Rotary Klub støtter Hornbaek.blog
Hornbaek.blog 