Alt om Julegudstjenesterne i Hornbæk Kirke 2021

Det er jul igen, og det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at Danmark for andet år i træk holder jul i coronas og restriktionernes tegn. I år er det omikron, der laver ravage i juleplanerne. En af årets vigtigste traditioner i Hornbæk og omegn er for mange julegudstjenesten i Hornbæk Kirke. Og heldigvis vil man stadig kunne komme i Hornbæk Kirke den 24. december 2021, men i år kræver det at man bestiller plads, hvis man gerne vil deltage i kirken. For alle, der føler sig lidt sårbare, vil der være mulighed for at live-streame gudstjenesten kl. 13 hjemmefra via Hornbæk Kirkes hjemmeside.

Billedet øverst er fra sidste års live-streamede julegudstjeneste i Hornbæk Kirke, som den så ud hjemme hos os. Og det kan anbefales, hvis man gerne vil føle sig tryg.

Program for gudstjenester juleaften 2021 i Hornbæk Kirke ser sådan ud – klik på link for at bestille pladser:

Kl. 10.30: Stjernestund for børn og deres voksne

Kl. 13.00: Juleaftensgudstjeneste (live-streames)

Kl. 14.30: Juleaftensgudstjeneste

Kl. 16.00: Juleaftensgudstjeneste

Der må i år være max. 76 personer i kirken. Pladser kan bestilles på Hornbæk Kirkes hjemmeside – ved fremmøde bedes man medbringe gyldigt coronapas og huske at, der skal bæres mundbind eller visir, når man står og går i kirken.

En lille julehilsen fra Hornbæk Kirke:

Du også kan lytte med om tro og tvivl på Hornbæk Kirkes podcast “Gud og hvermand”

Følg Hornbæk.blog og få den direkte i indbakken – følgere får bloggen først…