Anja Lytzen og Lirum Larum Leg fejrer 15 fremragende år

Anja Lytzen er ikke blot et kendt ansigt i Hornbæk, der står bag blandt andet byens Klovneløb til fordel for Hospitalsklovnene. Hun er også en pioner – for ikke at sige stjerne – inden for af dansk nethandel med en fremragende track record med fem ud af fem stjerner på TrustPilot. Det hele startede i 2006, da hendes hendes virtuelle legetøjsbutik Lirum Larum Leg gik i luften. Siden er den blevet en af danskernes foretrukne webshops, når det kommer til legetøj og interiør. Anjas historie starter i kælderen under moderens slikbutik med et koncept, der aldrig har været mere meningsfyldt end i coronatiden…

Den 21. april 2021 er det 15 år siden webshoppen Lirum Larum Leg slog dørene op til det digitale univers, som siden er blevet et af danskernes foretrukne steder at købe legetøj og interiør. På dagen kan hun sole sig i at kunderne – over 9000 af dem – har samlet set givet hende fem stjerner ud af 5. Så bliver det ikke bedre.

Anja Lytzen var 30 og mor til to, da hun i 2006 førte sin drøm ud i livet og åbnede en netbutik. Nu har hun rundet de 45 år er mor til fire børn i alderen 6-17 år og stadigvæk drivkraften bag Lirum Larum Leg.

Der er ikke ført statistik, men i branchen er der enighed om, at det i nullerne var lidt af en trend blandt unge mødre at åbne en webshop med de ting, man selv godt kunne lide. Anjas Lytzens tilgang var fra starten topprofessionel og det er nok en vigtig del af forklaringen på, at Lirum Larum Leg er her endnu. Med sit høje kvalitets- og serviceniveau har Anja og hendes webshop i Hornbæk udviklet sig til et prisvindende forbillede for nethandel, som ikke mindst i coronatiden er kommet mange børnefamilier til gode.

”Da jeg for 15 år siden var nybagt mor, handlede mit liv meget legetøj og børneting. Men når jeg dengang handlede på nettet, var det ærligt talt ikke nogen wauw-oplevelse, og mange af de ting, som jeg kunne lide, kunne jeg kun finde i udlandet. Det hele var lidt besværligt, og jeg, som er ud af en iværksætter-familie, tænkte, at det kunne være sjovt at gøre det til en god og særlig oplevelse for kunden. Og så tog Lirum Larum Leg form. Jeg ville lave et smukt og finurligt univers på nettet, hvor det var som at komme ind i en klassisk, gammeldags legetøjsbutik fyldt med varer og en positiv og personlig betjening. Det koncept har jeg hold fast i,” siger Anja Lytzen, der i bagagen også har en uddannelse som akademiøkonom.

Lirum Larum Leg gik i luften en forårsdag i 2006. Fysisk lå butikken i starten i kælderen under moderens slikbutik i Helsingør. Og Anja fik ret. Hun kunne faktisk gøre det til noget særligt for hendes kunder. Allerede efter få måneder måtte hun rykke ud af kælderen og ind i et større erhvervslejemål. Moderen solgte slikbutikken og blev Anjas nærmeste medarbejder. Som start på sin første julehandel fik Anja og hendes webshop i Go’morgen på TV2 en anbefaling som et godt sted at handle julegaver til børn. Og så var hun for alvor i gang. 

I dag er moderen på pension, og Anja ejer nu selv sit 800 kvm. store lager i udkanten af Hornbæk, hvor hun har knap 12.000 varenumre, ti fastansatte og op til 60 unge løst ansatte, når der er rigtigt travlt.

“Vores koncept har måske aldrig været mere meningsfuldt end det seneste år,” siger Anja Lytzen i forbindelse med at hun og webshoppen kan fejre 15 års jubilæum. Foto: Mathilde Andersson.

Senest har Anja Lytzen oplevet, hvor vigtigt det har været for mange danskere at kunne sende en gave, mens landet har været lukket ned.

”Det har jo altid været Lirum Larum Legs signatur at sende fint indpakkede gaver med personlige kort direkte til modtageren. Men vores koncept har måske aldrig været mere meningsfuldt end det seneste år. Det har været skønt at opleve, at vi har kunnet bidrage til at give børn og børnefamilier små eventyrlige åndehuller. Det er kernen i min mission med Lirum Larum Leg: at skabe inspirerende rammer, hvor leg er en kilde til hygge, sjov, nærvær og fordybelse, og hvor børn og voksne for en stund glemmer tid og sted,” fortæller Anja.

Hun er ikke kommet sovende til sin succes gennem de sidste 15 år. De første mange år havde hun arbejdsuger på 50-70 timer. Samtidig har hun været en nærværende mor til fire. Det har kunnet lade sig føre ved at dele de lange arbejdsdage op, så hun arbejdede om formiddagen, brugte tid sammen med børnene om eftermiddagen og tidlig aften, for så at ende med at arbejde, når børnene var faldet i søvn. Nu er forretningen strømlinet og arbejdsugen mere tålelig. Det giver hende mulighed for at finde tid til både at være mor og lidt tid til sig selv.

Anja Lytzens dedikation til den gode handelsoplevelse på nettet har givet konkret anerkendelse i form flere prestigefyldte priser. I 2010 blev hun kåret som Årets Kvindelige Iværksætter. Samme år modtog hun også e-handelsprisen som bedste e-handelsbutik inden for små virksomheder. I 2015, året før hun fejrede 10-års jubilæum, vandt hun Børn i Byen-prisen som årets legetøjsbutik. Hendes iværksætter historie har da også fundet vej til flere bøger, blandt andet ”Businessmor”, som er skrevet af Christine Gouchault. Bogen er ikke kun udgivet i Danmark, men også i England og USA.

Selv om Lirum Larum Leg har oplevet stor succes, har livet som iværksætter ikke kun være en dans på roser. Øget konkurrence og en skilsmisse har de seneste år udfordret Anja Lytzen økonomisk, men danskernes lyst til at sende gaver og ikke mindst en rekordstor julehandel i 2020 har fået de sorte tal tilbage på bundlinjen, og hun arbejder i disse måneder med nye innovative forretningsideer målrettet børnefamilier på vej. 

Anja Lytzen fejrer Lirum Larum Legs jubilæum med et ekstra stort og flot og inspirererende katalog fyldt med gode tilbud.

I anledning af 15-års jubilæet finder du helt fantastiske fødselsdagstilbud på Lirum Larum Legs hjemmeside

Følg Lirum Larum Leg på Facebook

Læs Lirum Larum Legs skønne jubilæumskatalog her

Lirum Larum Legs 15 fremragende år:

April 2006: Lirum Larum Leg åbner i kælderen under Anja Lytzens mors slikbutik i Helsingør.

Sept. 2006: Lirum Larum Leg flytter til større, lejede lokaler i Hornbæk.

Dec. 2006: TV2 Go’morgen anbefaler Lirum Larum Leg som et godt sted at købe julegaver på nettet – ordrerne vælter ind…

2008: Lirum Larum Leg udvider med yderligere tre erhvervslejemål i Hornbæk for at holde trit med efterspørgsel.

Anja med e-handelsprisen 2010.

2010: Anja Lytzen modtager e-handelsprisen som Årets Kvindelige Iværksætter og e-handelsprisen for bedste e-handelsbutik inden for små virksomheder.

2012: Anja Lytzen og Lirum Larum Leg afholder det første Klovneløb i Hornbæk til støtte for Danske Hospitalsklovne. Løbet bliver en tradition.

2015: Lirum Larum Leg flytter til større lokaler i Hornbæk.

2015: Lirum Larum Leg vinder Børn i Byen-prisen som Årets Legetøjsbutik.

2021: Lirum Larum Leg fylder 15 år.

Klovneløbet vender tilbage i 2021:

Sæt kryds i kalenderen og få tilmeldt dig, dine venner og slægtninge til Klovneløbet, en ægte Hornbæk-tradition, hvor byen mødes og løber rundt om Hornbæk Sø med klovnenæser på.

Løbet arrangeres af Lirum Larum Leg og overskuddet går til Danske Hospitalsklovne.

Det første klovneløb blev afholdt i 2012. Med 303 betalende deltagere og 98 solgte klovnenæser samlede det i Hornbæk lørdag formiddag over 14.000 kroner ind til Danske Hospitalsklovne. Der blev det år afviklet løb i 12 byer over hele Danmark, så det var en flot præstation at klovneløbet i Hornbæk blev det med størst tilslutning. Siden har det været en fast del af sommeren i Hornbæk – pånær corona-året 2020.

Tilmeld dig og dine til Klovneløbet i Hornbæk her

Hornbæk Rotary Klub støtter Hornbaek.blog