KOMMUNEN I GAVEHUMØR: FÅ EN GRATIS BØRNEBOG OM HELSINGØR – HENT DEN PÅ BIBLIOTEKET

Mens vi venter på vejrguderne, har Helsingør Kommune nu et godt tilbud til alle børn og deres forældre, bedsteforældre m.m. Kom ned på Biblioteket og hente et gratis eksemplar af Helsingørs egen børnebog “Trylleamuletten”.

Hornbæk Bibliotek og Turistinformation ligger på Vetre Stejlebakke 2A – ved springvandet.

Det er den lokale forfatter Lise Bidstrup, der har skrevet bogen, som fortæller Helsingørs historie, set gennem tre børns øjne. 

På en magisk rejse igennem tiden besøger børnene Aya, Viggo og Elias blandt andet Kronborg, Gurre Slotsruin, Hornbæk og Rostgaards Kilde i Espergærde. Bogen er samtidig glimrende inspiration til dagsture i kommunen – og det er sjovt for hele familien både at læse om og udforske de historiske steder. Bogen udleveres så længe lager haves.

Helsingør Kommune udgav bogen i 2018, og den er uddelt af to omgange til alle 0. klasser på byens folkeskoler og privatskoler. Tanken med bogen var, helt kort, at få et stykke af Helsingørs historie og identitet ind på hylderne hos børnefamilierne. I stedet for en kernefortælling om Helsingør, der ville blive lagt i skuffen igen inden for et par år, ville vi lave en fortælling, der kunne leve videre uden slutdato ude i det virkelige liv – hos borgerne. Bogen er blevet super godt modtaget og både forfatteren og kommunen har fået mange positive tilbagemeldinger på den. Læs mere her

Der er også masser ideer til sjove aktiviteter at hente på www.helsingor.dk/oplev – bliv inspireret til, hvordan du kan opleve Helsingør Kommunes skønne natur og smukke byer – samt en kalender med sommerens aktiviteter. 

Børnebogen “Trylleamuletten”, som man kan hente gratis på blandt andet biblioteket, handler om spændende steder i Helsingør – og den kommer naturligvis også til Hornbæk. Foto: Helsingør Kommune.
  • Hornbaek.blog udgives af Lotte Lund Media Lab. 
  • Hvis du har en god historie, eller ønsker du at annoncere, er du velkommen til at kontakte Lotte Lund på mail lolu@lottelund.dk eller mobil 24 24 49 43. 

Giv Hornbaek.blog et like og del den på dine sociale medier.